Parterapi

Når kommunikationen er svær og der er krise i forholdet

Måske savner I glæde og nærhed i jeres forhold ? Måske mangler I intimitet og seksualitet? Er kommunikationen mellem jer gået skæv ? Der kan være utroskab og / eller for mange skænderier. 

Parforholdet kan også lide af udefrakommende belastninger som fx sygdom, dødsfald, stress på arbejde, familie konflikter. Presset bliver for stort og overskuddet forsvinder.

I har sikkert brug for at nå hinanden igen og få genetableret nærvær og tryghed. Først derefter kan kærligheden genfindes

FÅ KLARHED I JERES PARFORHOLD
Der er ofte svære misforståelser og sårbarhed på spil. Parforhold kan være det bedste og det sværeste i livet. Følelserne er tæt på hjertet, og dermed også med risiko for at blive såret og føle sig svigtet. Sårede områder bliver ramt og gamle mønstre træder i kraft. Vi bliver særlig ramt, fordi det aktiverer noget ubearbejdet fra tidligere. Netop derfor er parterapi også en mulighed for at hele gamle sårede områder og få dem hjulpet ud af relationen til din partner.     

Jeg har ord for at være både nænsom, empatisk og kontant på samme tid. Vi skal ind til kernen og samtidig skal I mødes med forståelse og respekt. 

Vi skal ikke finde fejl hos nogen af jer, men give plads til, at I i første omgang bliver hørt og forstået. Derefter kan vi tage fat på at forandre og regulere. 

GENFIND EVNEN TIL AT LYTTE TIL HINANDEN
Kommunikationen er det første, der skal rettes op på. Vi arbejder i parterapien på, at der kommer kontakt og forståelse igen. Derefter kan vi tage fat på de dybere liggende problemer.

Der er store potentialer i at arbejde med sit parforhold. Selvom det kræver noget at gå i parterapi, er det også spændende og berigende. Slet ikke alle er vant til at sætte ord på følelserne. Det hjælper jeg jer med, og hermed vil I uden tvivl opdage nye sider af både jer selv og hinanden.

FIND VEJ IGEN – SAMMEN ELLER HVER FOR SIG
Når I søger hjælp, er I sikkert forskellige steder i forholdet. Måske er der tvivl hos den ene og længsel hos den anden. Måske har den ene allerede nævnt ordet skilsmisse, hvilket har givet den anden part et chok.

Livsglæden skal findes igen, sammen eller hver for sig.

I forløbet kan det blive tydeligt, om jeres parforhold kan bygges op igen eller, om I skal støttes til at komme videre i livet hver for sig og få afsluttet forholdet på en ordenligt måde. 

TAG VARE PÅ SIG SELV OG HINANDEN
Der kan være et stykke vej til finde samhørighed og kærlighed igen. Der skal både fokus på hinanden og ikke mindst fokus på at kunne tage vare på sig selv, hvilket er et vigtigt første skridt. En proces som for mange er ny. Først skal du kunne mærke dig selv, dine behov og længsler, inden du kan udtrykke klare ønsker til din partner. Misforståelser opstår så tit fordi, vi tror at “det må han / hun da vide, jeg har brug for”.  

En del par fortsætter parterapien over længere tid, fordi det også bidrager til at udvikle forholdet og holde fast i de vigtige områder. Det er let at falde tilbage i gamle vaner og parterapi kan være jeres fælles investering i at fastholde glæden og tilliden.    

FAMILIEN FUNGERER SOM EN HELHED
Har I børn, er det ekstra vigtigt at se på jeres familie, som en helhed. Når der problemer eller kriser reagerer nogle børn ved at blive stille og nemme. Andre  bliver udadreagerende. Børn viser på deres måde, når noget i familien ikke er i balance. Derfor vil jeres arbejde også komme jeres børn tilgode.

Børn reagerer på det, ”der ikke bliver snakket om” og de spændinger som fylder luften. Når stemningen bliver bedre, får alle det bedre.

Jeg har arbejdet i mange år som sundhedsplejerske og familierådgiver, så min styrke er at jeg tænker hele familiens trivsel med. Jeg har desuden en efteruddannelse i Familieopstilling fra ISFO Instituttet. Denne tilgang er vældig god til at løse gamle mønstre og frisætte nye muligheder. 

Jeg brænder for at støtte par og familier til at have det godt sammen. Jeg har arbejdet med par og familier i 24 år, og opdager hele tiden nye aspekter og muligheder i familielivet. Det er dybt meningsfuldt at arbejde med. 

Der er kaffe og te klar når I kommer. Vi har god tid, der er afsat  1½ time. Her er trygt og roligt, så vi har gode rammer til at skabe mere klarhed over jeres parforhold og hvad I har brug for.

Jeg sørger for, at I begge kommer til orde og at vi sammen indkredser det, der er vigtigt lige nu.

Pris: 1275 kr for 1½ time

I kan få hjælp til

Når en’ eller flere i familien ikke har det godt, lider alle. Derfor kan det være godt at få hjælp ved: 

  • dårlig stemning i familien
  • mistrivsel
  • usikkerhed ift børnenes adfærd
  • sygdom i familien
  • angst
  • depresssion
  • skilsmisse
  • dødsfald i nærmeste familie
  • misbrug i familien
  • arbejdet har taget magten
  • stress hos en eller flere i familien
  • kommunikationen er kørt af sporet
  • konflikter
  • m.m.

 

PRIS : 1250 KR FOR  1 ½ TIME

Kontakt mig
Kontakt mig